Strikkemagi med Garnrester - Workshop

Varighed: 2,5 timer
Antal deltagere: Op til 60
Materialer: Inkluderet. Deltagerne medbringer egne strikkepinde.

Strik en hue af garnrester og lær at få selv de små rester i garnkurven i spil.

Deltagerne lærer at ramme strikkefastheden med
forskellige garner, binde hurtige, usynlige og holdbare knuder og arbejde
kreativt med farvesammensætninger.

Vi arbejder med magiske garnnøgler, og jeg medbringer et
stort udvalg af garn, som deltagerne kan eksperimentere og lege med under
workshoppen.

"Tusind tak for en virkelig god workshop! Har ikke turde at gå i gang med strik med restegarn, farver og forskellige teksturer før. Har kun holdt mig til “opskriften” og garnanbefalinger. Men NU tør jeg at freestyle! Det gik jo så godt i dag 💪 Tak for at inspirere og gøre en ellers uoverkommelig designproces legende let og virkelig interessant 🧶🙌"
- Simona, 37 år, workshopdeltager

Strik, mediter & manifester - workshop

Varighed: 4 timer
Antal deltagere: Op til 30
Materialer: Inkluderet. Deltagerne medbringer egne strikkepinde.

En kreativ workshop, hvor meditation, manifestation og håndarbejde mødes.

Vi begynder med en guidet meditation og
visualiseringsøvelse, hvor deltagerne undersøger, hvad de ønsker at give mere
plads til i deres fremtid. Herefter omsætter vi intentionen til et tekstilt
værk og planter et symbolsk frø for det, vi ønsker at lade vokse.

Deltagerne får opskriften på vægværket tilsendt inden
workshoppen og opfordres til at strikke selve lærredet på forhånd, så der er
god tid til den kreative proces på dagen.

Strik, mediter & manifester - forløb

Kursusforløb · 3 til 5 mødegange
Varighed:
5 × 2 timer
Antal deltagere: Op til 20
Materialer: Inkluderet. Deltagerne medbringer egne strikkepinde.

Skab et personligt strikket vægværk med udgangspunkt i dine ønsker for
fremtiden. Gennem forløbet arbejder vi med et symbolsk frø for noget, vi ønsker
at give mere plads til.

Hver mødegang har sit eget tema og kombinerer meditation,
visualisering, skriveøvelser og kreativt arbejde med strik og andre tekstile
teknikker. Vi arbejder primært med garn- og stofrester og andre
overskudsmaterialer.

Strikkemagi med Garnrester - forløb

Kursusforløb · 3 til 5 mødegange
Varighed:
5 × 2 timer
Antal deltagere: Op til 20
Materialer: Inkluderet. Deltagerne medbringer egne strikkepinde.

Kort beskrivelse
Strik en sweater af garnrester og lær at give de rester, du allerede har, nyt
liv i et stykke tøj, du faktisk har lyst til at gå med.

Undervejs lærer deltagerne blandt andet at ramme
strikkefastheden med forskellige garner, binde hurtige, usynlige og holdbare
knuder og sammensætte farver og kvaliteter på nye måder. Der er fokus på
kreativitet, leg og på at turde udfordre de gængse regler for strik.

Vil du booke en workshop ellet et forløb? Så udfyld formularen nedenfor, oplys gerne lokation og ønsket antal deltagere.

Hvem er jeg?

Jeg hedder Freja Hoffgaard og er strikdesigner, forfatter, kreativ formidler og uddannet pædagog og yogainstruktør.

De seneste fire år har jeg afholdt knap 100 workshops og foredrag med fokus på strik, garnrester og kreativitet. Jeg er forfatter til bogen Strikkemagi med Garnrester og deler mit kreative univers med mere end 36.000 følgere på Instagram.

Jeg elsker at skabe rum, hvor vi kan arbejde med hænderne, slippe perfektionismen og få mod på at gøre tingene på vores egen måde.