Digital knitting pattern (PDF) – instant download, unlimited access
Happy Go Lucky Sweater
Happy Go Lucky Sweater
Couldn't load pickup availability
KORT OM OPSRKIFTEN Begyndervenlig opskrift på afslappet og rummelig sweater med langt bærestykke, ballonærmer og en ombukket halskant
DET SKAL DU BRUGE
VEJLEDENDE RUNDPINDE
8 mm, 40 cm (hals og ærmer) & 80 cm (til krop)
STRIKKEFASTHED
10 masker glatstrik på pind 8 mm (eller den pind du skal bruge for at ramme strikkefastheden) = 10 cm
GARNFORBRUG
400 (450) 500 (550) 550 g garnrester
STØRRELSER
XS (S) M (L) XL (XXL)
FÆRDIGE MÅL
Brystomkreds 104 (108) 116 (120) 128 (132) cm
Længde (målt midt bag på) 50 (52) 54 (56) 58 (60) cm
SVÆRHEDSGRAD Begynder/Middel
OM ARBEJDET
Happy Go Lucky Sweater er en afslappet og rummelig sweater med langt bærestykke, ballonærmer og en ombukket halskant. Den strikkes oppefra og ned med raglanudtagninger, så du kan prøve den undervejs og tilpasse længde og pasform, som du ønsker.
Først slås masker op til halsen, bærestykket formes med vendepinde og raglanudtagninger.
Ærmerne sættes til hvile og kroppen strikkes færdig. Derefter strikkes ærmerne et ad gangen.
Til sidst samles der masker op langs halsen og kraven strikkes på.
Opskriften giver en grundig introduktion til raglanudtagninger og vendepinde. Den indeholder ligeledes videoguides til alle teknikker.
Denne sweater er designet til at blive strikket med garnrester. Det er ikke sværere end at strikke med almindeligt garn – du skifter blot farve, når du ønsker det. Strik med garnrester er som det, du allerede kender, bare en lille smule mere spændende, bæredygtigt og bevidst - sweateren kan også strikkes i ensfarvet/nyt garn - se mere under garnforslag.
PASFORM
Sweateren er tiltænkt et bevægelsesrum (positive ease) på 25 cm. Målt dig selv på det bredeste stykke på brystet og læg 25 cm til dit mål. Eks er dit brystmål 96 + 25 = 121 cm så skal du strikke str. Large.
GARNFORSLAG
400 (450) 500 (550) 600 (650) gram Air sammen med 1 tråd Kid silk – begge fra Drops
Eller lignende – spørg din garnbutik til råds.
FARVER OG GARNRESTER
Du vælger selv, hvordan du vil bruge dine rester. Du kan:
● skifte farve, når et nøgle er brugt op
● lave brede eller smalle striber
● eller blande frit, så det udvikler sig undervejs
Der er ikke én rigtig måde at gøre det på. Det er dog en god ide maks at strikke med 3 tråde af gangen, og at vælge lettere garner for at undgå at sweateren bliver for tung.
Fordel farverne, så de føles harmoniske for dig - hvis du er udfordret af at sammensætte farver så se eventuelt mit online lynkursus om dette HER
