Om Frejasknit

Jeg hedder Freja Hoffgaard og står bag Frejasknit. Jeg er strikdesigner, forfatter, kreativ formidler og uddannet pædagog og yogainstruktør.

Jeg har arbejdet professionelt med strik og kreativ formidling siden 2019 med særligt fokus på garnrester, farver og en friere tilgang til strik.

I 2025 udgav jeg bogen Strikkemagi med Garnrester på Turbine Forlag, og gennem de seneste fire år har jeg afholdt knap 100 workshops og foredrag rundt omkring i Danmark.

På Instagram deler jeg mit kreative univers med mere end 36.000 følgere.

Mit mål er at inspirere til mere kreativ frihed, mindre perfektion og til at se mulighederne i de materialer, vi allerede har.