SVÆRHEDSGRADER
BEGYNDER
Disse opskrifter er designet til dig, der er helt ny strikker
og endnu ikke har arbejdet med komplekse teknikker eller forkortelser.
Teknikkerne i opskrifterne er grundlæggende og lette at mestre. Eksempler på
teknikker:
Krydsopslag: En enkel metode til at starte din strikning,
hvor du krydser garnet for at lave nye masker.
Ret og vrang: De mest basale strikketeknikker, der skaber
det klassiske strikkemønster.
2 ret sammen: En teknik, hvor to masker strikkes sammen som
én for at reducere antallet af masker.
2 vrang sammen: En teknik, der ligner "2 ret
sammen", men hvor du strikker to vrangmasker sammen.
Disse opskrifter vil ofte ikke indeholde forkortelser og har
ingen komplekse instruktioner, hvilket gør dem ideelle til begyndere.
MIDDEL
Opskrifter i denne kategori kræver lidt mere erfaring, men er
nemt tilgængelige for strikkere, der har en grundlæggende forståelse af at strikke.
Her vil du støde på:
Få eller ingen forkortelser: Der vil være minimale
forkortelser, og de, der er, vil være lette at forstå.
Bærestykker i raglan: kræver en smule mere teknik og
opmærksomhed.
Enkle strukturer og mønsterstrik: Du vil arbejde med enkle
mønstre og strukturer, ofte med diagrammer, der giver visuelle instruktioner
til strikning af mønstre.
Der arbejdes ikke med ind og udtagninger samtidig med
der arbejdes med mønster eller struktur
ØVET
Denne kategori er for strikkere, der har god erfaring og er
komfortable med mere komplekse teknikker. Opskrifter her kræver, at du er
fortrolig med:
Flere teknikker samtidig: Du skal kunne håndtere flere
teknikker på én gang, såsom:
Vendepinde: Teknikker til at vende arbejdet for at skabe
forme og konturer.
Raglan: En teknik til at forme ærmer og skuldre i et
strikketøj.
Mønster/strukturstrik samtid med der laves raglan eller vendpinde
Forkortelser: Der anvendes muligvis forkortelser, men jeg
foretrækker at skrive hele ordet frem for at lave en forkortelse.