Garnkit med opskrift
FREJASKNIT
Ceres Bag

Garnkit med opskrift

Ceres Bag

207 kr.

Garn + opskrift · Fragt tilkommer

Lille taske med snørelukning og en bølgende strop. Vælg dine egne farver til taske og strop.

Vælg størrelse

Dit garnkit

Der bruges 25 g Ananas+; kittet indeholder et helt nøgle. Pinde, stof, pladevat og øvrigt sytilbehør følger ikke med.

Opskrift til Ceres Bag · 49 kr. (medregnet i totalprisen) · Sendes på mail

Opskriftsbeskrivelse

Om arbejdet

Ceres Bag er en nuttet lille taske med snørelukning og en bølgende strop. Tasken strikkes nedefra og op Shirley, mens løbegang, snor og strop strikkes i Ananas+.

Du begynder med bunden, som strikkes frem og tilbage i glatstrik på pind 10 mm. Ud- og indtagninger giver bunden sin form. Derefter strikker du masker op langs bundens kanter og fortsætter rundt. Først tager du ud, så tasken får bredde, og senere tager du ind, så den bliver smallere mod åbningen.

Øverst skifter du til Ananas+ og pind 5 mm og strikker kanten, der skal blive til en løbegang. Kanten foldes ind og sys fast på indersiden. Du strikker også en snor som en i-cord og trækker den gennem løbegangen, så tasken kan lukkes med en sløjfe.

Den bølgende strop strikkes på langs og sys fast på taskens inderside under løbegangen.

Til sidst syr du et quiltet fór efter taskens form og monterer det under løbegangen. Foret giver tasken form og holder småting inde mellem de store masker.

Du finder forklaringer til teknikkerne og links til videoer før selve opskriften; fór, snor og strop er beskrevet trin for trin til sidst.

Størrelse og mål

Onesize

Færdige mål, ca.: Højde 15 cm. Bredde 23 cm.

Vejledende pinde

10 mm, 40/60 cm (til selve tasken) & 5 mm, 40/60 cm (til kant og strop). Strømpepinde 5 mm til at strikke snor.

Strikkefasthed

7 masker glatstrik på pind 10 mm med Shirley (eller den pind du skal bruge for at ramme strikkefastheden) = 10 cm.

16 masker glatstrik på pind 5 mm med Ananas+ (eller den pind du skal bruge for at ramme strikkefastheden) = 10 cm.

Garnforbrug

50 g Shirley fra Lang Yarns til selve tasken. Materiale: 45 % alpaka (superfine), 45 % merinould (fine) og 10 % polyamid. Løbelængde: ca. 45 m pr. 50 g.

25 g Ananas+ fra Lang Yarns til løbegang, snor og strop. Materiale: 70 % lyocell og 30 % ananasfibre. Løbelængde: ca. 80 m pr. 50 g.

Andet

Synål, stoppenål og 4 maskemarkører.

Sytråd, knappenåle, saks og papir til skabelon.

Stof og pladevat til fór – klippes efter taskens form.